Retssag: En ”rigtig dårlig aften” blev ved retten i Horsens takseret til en betinget fængselsdom.

Af Thomas Lykke Bundgaard

Luften er tyk af stilhed i Retssal D denne fredag i oktober, da forsvarer og anklager hilser og udveksler et par ord. Kort tid efter træder dommeren ind, og sagen begynder. 

På anklagebænken sidder en 24-årig mand, der er tiltalt for vold begået på restauranten Pita King i Horsens en nat i marts. Han er åbenlyst påvirket af sagens alvor, og han forsøger at gemme sig i sin vinterjakke. Da han tager plads bag vidneskranken, vidner et rystende ben om en vis nervøsitet. 

Kunne ikke kende sig selv

Retssagen indledes med, at der bliver vist overvågningsmateriale fra Pita King. På videoen ses det, hvordan den 24-årige først langer gentagende gange ud efter en yngre mand, hvorefter han bliver smidt ud fra stedet. Retten ser videoen tre gange. 

Første gang holder den tiltalte hovedet oppe. Anden gang er blikket mindre fast. Tredje gang slår han blikket ned. 

Først er det forsvaren, der stiller spørgsmål. Den tiltalte bliver spurgt, om han genkender stedet, hvortil han svarer, at det gør han. Derefter bliver han spurgt, om han kan kende sig selv, hvortil han svarer, at det kan han ikke.

”En rigtig dårlig aften”

Under vidneforklaringen understreger den tiltalte flere gange, at han, ifølge ham selv, ikke var sig selv den aften i marts. Han fortæller, at hans kæreste var gået fra ham tidligere på dagen, og at han derfor tog i byen med sine venner for at glemme det. 

”Jeg blev meget, meget fuld, og det var alt i alt en rigtig dårlig aften. Fra tidligt på aftenen kan jeg ikke huske noget, før jeg vågnede i min seng næste morgen.”

Da anklageren får lov til at udspørge den 24-årige, bekræfter han, at det, retten blev vist på overvågningen fra Pita King, fandt sted. Dog var der ifølge den tiltalte kun tale om ”tjat” og ikke slag.

Ikke nok til frifindelse

Retten konkluderede, at videoovervågningen fra Pita King var tydeligt bevis for, at den 24-årige havde begået vold. Dette blev også anerkendt af den tiltaltes forsvarer. Slagene blev vurderet til at være strafbare slag og ikke “tjat”.

Dog forsøgte forsvareren alligevel at foreslå, at den 24-årige skulle frikendes, da han ”på gerningstiden var utilregnelig.” I særlige tilfælde kan dette nemlig føre til frifindelse på baggrund af en særlig paragraf i straffeloven. Dommeren vurderede dog, at der stadig var tale om slag, der ikke kunne forsvares på den baggrund.

Den 24-årige mand blev af byretten i Horsens idømt 40 dages betinget fængselsstraf og 60 timers samfundstjeneste. Både forsvareren og anklagemyndigheden udtaler, at de ikke ønsker at anke dommen.

Den positive udvikling i andelen af kvindelige iværksættere er vendt, og ifølge ekspert er vi tilbage til et niveau, der desværre ligger langt under de lande, vi normalt sammenligner os med.

Af Thomas Lykke Bundgaard

De seneste år er der kommet flere og flere kvindelige iværksættere til. Indtil nu. En ny rapport fra Dansk Erhverv viser, at udviklingen i andelen af kvindelige iværksættere er vendt.

Det er dog ikke noget, der vækker bekymring hos professor i iværksætteri på Aalborg University Business School, Michael S. Dahl. Ifølge ham er ændringerne så små, at der blot er tale om en tilbagevenden til normalen. Vi har dog et større problem, der dukker op, når vi sammenligner os med andre lande.

”Udviklingen fra 2023 til 2024 er ikke så katastrofal. Men at vi er blandt de OECD-lande, der har færrest nye kvindelige iværksættere i forhold til mændene, det er bekymrende.”

En strukturel udfordring

Det er svært for Michael S. Dahl at pege på en enkelt årsag til, hvorfor vi halter efter, når det kommer til kvindelige iværksættere. Han mener, at der er tale om mere strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedet, og hvad vi finder interessant – herunder en karriere som iværksætter.

”Vi har nogle fordomme om, hvad det kræver at blive iværksætter, som gør, at kvinder træffer andre valg. Der skal vi have aflivet nogle misforståelser, så vi ikke misser virksomheder, der kunne have klaret sig rigtig godt.”

Klavs Hjort, ansvarlig for Danske Bank Growth, peger ligesom Michael S. Dahl på strukturelle udfordringer. Han mener, at en negativ bias imod kvindelige iværksættere i iværksættermiljøet bærer skylden.

”Der er grund til bekymring, så længe der er en bias. Det har ikke noget at gøre med udviklingen år for år. Det er mere, at vi har et problem, der ikke er blevet løst endnu.”

Nye initiativer skal vende udviklingen igen

Selvom Michael S. Dahl og Klavs Hjort er bekymrede, henviser de begge til nye initiativer, der har potentiale til at ændre den strukturelle udfordring. Initiativer som Female Invest der blev oprettet som ”en reaktion på manglende adgang til finansiel viden målrettet kvinder.”

Derudover findes også initiativer som Diversity Commitment, der er en platform, som opfordrer investorer og organisationer til at forpligte sig til målbare handlinger, der øger kønsbalance og mangfoldighed blandt iværksættere.