Flere danske veteraner med PTSD er pressede i tiden omkring nytår. De høje brag og stærke lysglimt leder tankerne hen mod en tid, hvor overlevelse stod på dagsordenen. 

Andy Christensen er en af de veteraner med PTSD, der tidligere har søgt tilflugt i en shelter eller et sommerhus ved nytår. (Foto: Andreas Groes) 

Af Andreas Groes og Thomas Lykke Bundgaard 

Nogle finder konfettien frem fra gemmerne. Andre bager kransekage eller tager til fiskemanden efter nytårstorsken. Og så er der dem, der flygter. Den gruppe danskere, der søger væk, når nytåret nærmer sig: En del af vores PTSD-ramte veteraner. 

De finder en shelter i skoven eller tager i sommerhuse langt ude i ingenting. Hvad end der kan få dem væk fra de batterier, raketter og kanonslag, som tager dem tilbage på slagmarken. 

Men i år behøver de dog ikke at booke overnatninger ude på landet i mere end to dage. En ny ændring i fyrværkeriloven betyder nemlig, at brugen af fyrværkeri ikke længere er tilladt i seks dage, men kun nytårsaften og nytårsdag. En ændring der blandt andet sker for at tage hensyn til de tidligere udsendte. 

“Alt for at komme væk fra larmen” 

En af dem der har prøvet at søge væk i nytårsdagene, er Andy Christensen. Andy har svær, kompleks PTSD, der før han kom i behandling, gav ham store udfordringer omkring nytår. 

“Da det var allerværst, tog jeg ud af byen. Om det var et sommerhus eller bare en shelterplads, var sådan set underordnet. Jeg gjorde alt for at komme væk fra larmen.” 

Men hvorfor er de PTSD-ramte veteraner udsatte i nytårsdagene? For at forstå det skal det først forklares, hvad PTSD er. 

PTSD’s tre ben  

“PTSD er den måde, vi forstår, hvad traumer og krigstraumer er,” fortæller Lars Williams, som er forsker ved Danmarks Institut for Internationale Studier. Han har de seneste år forsket i danske veteraners oplevelser under og efter udsendelse. 

Lars Williams forklarer, at man kan dele PTSD op i tre ben. Alle tre ben skal være til stede, før en person kan få konstateret PTSD. 

1. Man får flashbacks, der er pludselige, levende genoplevelser af traumatiske krigshændelser. 

2. Man har high arousal, hvor man har svært ved at slappe af, svært ved at sove og har svært ved at koncentrere sig. 

3. Man har undgåelsesadfærd, hvor man prøver at undgå situationer, som minder om noget, der har været traumatisk for en. 

Trættende forskrækkelser 

Mens høje lyde kan skræmme de fleste, kan det for veteraner med PTSD have flere konsekvenser end blot selve forskrækkelsen. Ifølge Lars Williams er det især et af de tre ben, der er kilden til de PTSD-ramte veteraners problemer med fyrværkeri. 

“Det handler meget om det høje arousal-niveau, og at man er på vagt hele tiden. Det betyder, at man kan blive meget hurtigt forskrækket, og at man bruger rigtig meget energi på den forskrækkelse efterfølgende.” 

At PTSD-ramte bruger meget energi på forskrækkelsen, er noget som Lars Williams understreger flere gange. 

“Den energi de bruger på at høre et højt brag, kan være enormt drænende. De bliver helt enormt trætte i lang tid efter forskrækkelsen – mere end vi andre gør.” 

“Et bang er et bang” 

Når veteranerne er vendt hjem til Danmark, kunne det være nærliggende at tænke, at de slipper for brag, der minder om oplevelser fra deres udsendelser. 

Der skal dog ikke mere til end fyrværkeri i nytårsdagene, før traumatiske oplevelser bliver genoplevet, fortæller Lars Williams. 

“Der er et umiddelbart ubehag ved selve det, at der er en høj lyd. Meningsmæssigt vil der kunne drages paralleller til skud, der vil vække minder om ens udsendelse på en ubehagelig måde.” 

Forskellen på fyrværkeri på villavejene og skud og bomber i krigszoner er mindre, end man skulle tro. Det gør det vanskeligt for de PTSD-ramte veteraner at finde rundt i, fortæller Peter Hald, der er tidligere ingeniørofficer samt ph.d. og sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet. 

“Et bang er et bang, og en eksplosion er en eksplosion. Rent teknisk er forskellen ikke særlig stor. Hvis du er kodet til at tro, at et brag er en trussel mod dig, er det svært at skelne mellem fyrværkeri og eksplosioner.” 

Hjælp at hente for veteranerne 

Andy Christensen flygter ikke længere. Han har fået styr på sin PTSD, og han holder i år nytåret hjemme i parcelhuskvarteret. Men mange af hans kammerater med PTSD tager stadig væk, når nytåret nærmer sig. 

De har dog flere muligheder for hjælp i nytårsdagene. Forsvarets Veterancenter har på deres hjemmeside fem råd til en nytårsaften med PTSD. 

Derudover findes Veteranstøtten, som er en hotline, der er åben døgnet rundt. Her kan veteraner ringe for at få hjælp med deres udfordringer på telefonnummeret 80 60 80 30.