”Det var en blanding af frygten for at fejle på scenen og frygten for at skulle fortælle hende, at det ikke skulle være os, der gjorde, at det gik galt. Det hele kulminerede ligesom på samme tid i den uge for snart to år siden.

I den næstsidste uge af mit ophold på Engelsholm Højskole skulle vi hver især forberede noget til en stor koncert. Jeg skulle lave en solo performance på trommer, imens der også skulle køre et elektronisk track, jeg selv havde produceret.

Vi havde en uge – fra mandag til mandag – til at få vores optrædener til at spille. Den første dag var det helt vildt fedt. Jeg havde en følelse af frihed, og idéerne væltede ud af mig.

Resten af ugen gik dog slet ikke, som jeg havde håbet. Jeg kunne mærke, at jeg var nødt til at gøre det forbi med en sød pige, jeg gik og havde noget med. Det endte med at fylde for meget i mit hoved. Jeg fik sagt det til hende i løbet af ugen, men det tog stadig alt mit fokus.

Da det kom til koncerten, gik det slet ikke, som det skulle. Min performance var ikke særlig fed, og jeg blev helt vildt skuffet på en måde, som jeg ikke havde prøvet før. Det var nok det største nederlag, jeg havde oplevet i mit liv.

Lige efter måtte jeg dog prøve at ryste det af mig. Jeg havde lovet at hjælpe en veninde med at være lydmand til hendes optræden. Det gik helt vildt godt! Der kunne jeg mærke, at det var vigtigt for mig at komme ovenpå igen hurtigt.

Jeg havde på det tidspunkt kun en uge tilbage af højskoleopholdet, som jeg ikke ville bruge på at gå og være nedtrykt. Det havde været et fantastisk ophold, og en enkelt dårlig performance skulle ikke fylde i min sidste uge.

Så jeg udskød bearbejdningen af mit nederlag og besluttede mig for bare at være i nuet og nyde det. Prøve at acceptere det, der nu var sket, skubbe det til side og nyde resten af mit højskoleophold.

Sidenhen har jeg tænkt en del tilbage på den uge, hvor det gik galt. Over alt det, jeg kunne have gjort anderledes. Men jeg føler også, at jeg lærte noget af det hele. Især at hvis noget går galt, må man bare skabe nogle nye succeser. Det bliver ikke bedre af at dvæle ved fejlen.”

Eigil Hein Jespersen, 22 år, studerer på Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus