Skakklubben Xhess mødes hver torsdag i et lille rum mellem en støjende koncertsal og et livligt køkken. Kærligheden til skak overdøver dog let forstyrrelserne.

Skakspil, øl, kortspil, telefoner, og albuer nyder godt af pladsen på det massive egetræsbord i A-huset. (Foto: Thomas Lykke Bundgaard)

Af Thomas Lykke Bundgaard

”NEJ!” råber Johan Thyssen og afbryder stilheden i rummet. Han begraver sit ansigt i sine hænder, før han retter sig op og giver sin pande tre halvhårde klask. ”Jeg er sådan en glaskanon! Jeg kan skyde til, men jeg kan fandme også let gå i stykker,” udbryder han, hvilket fører til lavmeldte grin hos resten af selskabet. Overfor Johan sidder Velittin Keskin med et overbærende smil, der får hans tætte fuldskæg til at løfte sig. Med en rolig bevægelse flytter han sin dronning fra E4 til E7. ”Skakmat”, brummer han veltilfreds og nulstiller telefonen, der agerer stopur. ”Skal vi prøve igen?”

Hver torsdag mødes et sted mellem fire og otte skakspillere i A-huset på Institut for X. De tager plads i et rum, der er placeret mellem koncertsal og køkken. En tung dør adskiller koncertsalen fra skak-rum, men jazz og samba trænger alligevel igennem, da anlægget testes før kommende koncerter. Den anden dør, den ud til køkkenet, er blot en dørkarm uden dør, så en duft af grønlangkål uden besvær kan snige sig ind i rummet. 

”Er det her skakklubben?”

Der går sjældent mange minutter uden, at folk manøvrerer sig igennem lokalet, der næsten kun rummer det aflange bord, hvor spillerne sidder med rynkede pander. Kun den nye spiller, Johan Thyssen, tager notits og kigger op, når nogen vælter igennem lokalet med snak eller sang.

I dag er nemlig første gang, at Johan Thyssen deltager i skakklubben. Et kvarter efter, at spillet ifølge planen burde være begyndt, stikker han hovedet ind ad døren. ”Er det her skakklubben?”, spørger han med et lille grin, så hans briller løfter sig. Rundt om det aflange bord sidder dog ingen skakspillere, men i stedet en blandet flok til en gang fællesspisning. ”Nej, men det er det snart!”, svarer en ung kvinde ham, og den lille flok smiler. Johan tager plads ved bordet, imens fællesspisningen afsluttes. 

Heldigvis for Johan dukker der i løbet af den næste times tid fire andre spillere op, der slår sig ned og finder skakbrætterne frem. Velittin Keskin, et af klubbens mere faste medlemmer, har selv lavet to af brætterne. Det fortæller han med opløftet pande, imens han smører sit franskbrød med solsikkeolie. ”Jeg har glemt smørret derhjemme,” griner han, imens Johan Thyssen stiller brikkerne klar til et parti skak.

Partiet ender med en sejr til Velittin Keskin, der undervejs giver Johan Thyssen lov til at lave nogle træk om. Imens de spiller, spiser Velittin Keskin af sin franskbrødsmad. Hver gang det bliver hans tur, tørrer han sine fingre med papir fra toiletpapirsrullen, der også har fået plads på bordet, for at brikkerne ikke bliver fedtede.

Hverken undervisning eller dresscode

Imellem spillene er der pause. Her går snakken livligt, om både skak, musik og verdenssituationen. Men når der spilles, er der næsten altid ro. Så meget ro der nu kan være, når spillet tager plads. 

”Vi er for det meste stille, når vi spiller,” fortæller Jonas Sandberg, der er en af de nyere spillere i klubben. ”Det er jo et kompliceret spil. Men der er også plads til smalltalk og grin.”

Jonas Sandberg opdagede først klubben for en måneds tid siden. Før han begyndte at spille i A-huset, havde han spillet i skakklubben SK 1968. Han savnede dog en mere afslappet tilgang til spillet. 

”Det var helt fint oppe i SK 1968… men det er bare mere chill her. Deroppe skulle man have en times undervisning, før man kunne komme i gang med at spille. Og så kostede det også penge at være med”.

I skakklubben i A-huset er der ingen regler, og det er gratis at være med. Programlæggerne fra Institut for X har skrevet, at Xhess er fra 17-19, men det ryster Velittin Keskin på hovedet af. Skakklubben stopper, når de ikke gider mere, og Velittin fortæller, at de kan ofte sidde til langt ud på aftenen. 

Nogle gange handler det mere om snak end skak, og det gør det blandt andet, når de store dramaer i den professionelle skakverden skal drøftes. Det vakte stor debat, da skakstjernen, Magnus Carlsen, dukkede op i jeans til VM i lynskak i slutningen af sidste år. Carlsen blev bortvist, da jeans brød med turneringens dresscode. Sidenhen blev reglerne ændret, så jeans nu er tilladt, men hvis Carlsen var dukket op i A-huset, var han bestemt ikke blevet bedt om at forlade stedet. 

”Her er sgu ingen dresscode,” griner Velittin Keskin og skæver rundt til de andre skakspillere, der enten har hættetrøjer eller fleecetrøjer på. 

Kærligheden til spillet

Efter to nederlag til Velittin Keskin lykkes det for nytilkomne Johan Thyssen at få en sejr. Han modtager et bredt smil fra Velittin, der trækker på skuldrene over nederlaget. ”For mig er det lige meget, om jeg vinder eller taber. Jeg er bare totalt afhængig af skak.” Velittin har skrevet bacheloropgave om skoleskak, og hans øjne lyser, når han taler om spillet. 

En fjerde spiller, Martin Nørgaard, bruger spillet på en anden måde. ”For mig er det også lidt en form for virkelighedsflugt. Det går jo ikke ligefrem strygende derude, vel? 8×8 felter er sgu bare lidt mere simpelt i forhold til resten af livet,” fortæller han, og bliver mødt af anerkendende nik fra resten af klubben.

Johan Thyssens skuldre er efter spillet mere sænkede, end da han stak hovedet ind, før det hele gik i gang. En af de andre spillere går ud i koncertsalens bar for at hente en øl, og spørger om der er nogen, der skal have noget med. Johan Thyssen vender sig mod ham og smiler. ”Ja tak, så giver jeg den næste!”

”Det var en blanding af frygten for at fejle på scenen og frygten for at skulle fortælle hende, at det ikke skulle være os, der gjorde, at det gik galt. Det hele kulminerede ligesom på samme tid i den uge for snart to år siden.

I den næstsidste uge af mit ophold på Engelsholm Højskole skulle vi hver især forberede noget til en stor koncert. Jeg skulle lave en solo performance på trommer, imens der også skulle køre et elektronisk track, jeg selv havde produceret.

Vi havde en uge – fra mandag til mandag – til at få vores optrædener til at spille. Den første dag var det helt vildt fedt. Jeg havde en følelse af frihed, og idéerne væltede ud af mig.

Resten af ugen gik dog slet ikke, som jeg havde håbet. Jeg kunne mærke, at jeg var nødt til at gøre det forbi med en sød pige, jeg gik og havde noget med. Det endte med at fylde for meget i mit hoved. Jeg fik sagt det til hende i løbet af ugen, men det tog stadig alt mit fokus.

Da det kom til koncerten, gik det slet ikke, som det skulle. Min performance var ikke særlig fed, og jeg blev helt vildt skuffet på en måde, som jeg ikke havde prøvet før. Det var nok det største nederlag, jeg havde oplevet i mit liv.

Lige efter måtte jeg dog prøve at ryste det af mig. Jeg havde lovet at hjælpe en veninde med at være lydmand til hendes optræden. Det gik helt vildt godt! Der kunne jeg mærke, at det var vigtigt for mig at komme ovenpå igen hurtigt.

Jeg havde på det tidspunkt kun en uge tilbage af højskoleopholdet, som jeg ikke ville bruge på at gå og være nedtrykt. Det havde været et fantastisk ophold, og en enkelt dårlig performance skulle ikke fylde i min sidste uge.

Så jeg udskød bearbejdningen af mit nederlag og besluttede mig for bare at være i nuet og nyde det. Prøve at acceptere det, der nu var sket, skubbe det til side og nyde resten af mit højskoleophold.

Sidenhen har jeg tænkt en del tilbage på den uge, hvor det gik galt. Over alt det, jeg kunne have gjort anderledes. Men jeg føler også, at jeg lærte noget af det hele. Især at hvis noget går galt, må man bare skabe nogle nye succeser. Det bliver ikke bedre af at dvæle ved fejlen.”

Eigil Hein Jespersen, 22 år, studerer på Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus

Veteranen Andy Christensen ser frem til det første nytår med den nye ændring i fyrværkerilovgivningen. Ændringen betyder, at fyrværkeri kun må fyres af nytårsaften og nytårsdag.

Flere danske veteraner med PTSD er pressede i tiden omkring nytår. De høje brag og stærke lysglimt leder tankerne hen mod en tid, hvor overlevelse stod på dagsordenen. 

Andy Christensen er en af de veteraner med PTSD, der tidligere har søgt tilflugt i en shelter eller et sommerhus ved nytår. (Foto: Andreas Groes) 

Af Andreas Groes og Thomas Lykke Bundgaard 

Nogle finder konfettien frem fra gemmerne. Andre bager kransekage eller tager til fiskemanden efter nytårstorsken. Og så er der dem, der flygter. Den gruppe danskere, der søger væk, når nytåret nærmer sig: En del af vores PTSD-ramte veteraner. 

De finder en shelter i skoven eller tager i sommerhuse langt ude i ingenting. Hvad end der kan få dem væk fra de batterier, raketter og kanonslag, som tager dem tilbage på slagmarken. 

Men i år behøver de dog ikke at booke overnatninger ude på landet i mere end to dage. En ny ændring i fyrværkeriloven betyder nemlig, at brugen af fyrværkeri ikke længere er tilladt i seks dage, men kun nytårsaften og nytårsdag. En ændring der blandt andet sker for at tage hensyn til de tidligere udsendte. 

“Alt for at komme væk fra larmen” 

En af dem der har prøvet at søge væk i nytårsdagene, er Andy Christensen. Andy har svær, kompleks PTSD, der før han kom i behandling, gav ham store udfordringer omkring nytår. 

“Da det var allerværst, tog jeg ud af byen. Om det var et sommerhus eller bare en shelterplads, var sådan set underordnet. Jeg gjorde alt for at komme væk fra larmen.” 

Men hvorfor er de PTSD-ramte veteraner udsatte i nytårsdagene? For at forstå det skal det først forklares, hvad PTSD er. 

PTSD’s tre ben  

“PTSD er den måde, vi forstår, hvad traumer og krigstraumer er,” fortæller Lars Williams, som er forsker ved Danmarks Institut for Internationale Studier. Han har de seneste år forsket i danske veteraners oplevelser under og efter udsendelse. 

Lars Williams forklarer, at man kan dele PTSD op i tre ben. Alle tre ben skal være til stede, før en person kan få konstateret PTSD. 

1. Man får flashbacks, der er pludselige, levende genoplevelser af traumatiske krigshændelser. 

2. Man har high arousal, hvor man har svært ved at slappe af, svært ved at sove og har svært ved at koncentrere sig. 

3. Man har undgåelsesadfærd, hvor man prøver at undgå situationer, som minder om noget, der har været traumatisk for en. 

Trættende forskrækkelser 

Mens høje lyde kan skræmme de fleste, kan det for veteraner med PTSD have flere konsekvenser end blot selve forskrækkelsen. Ifølge Lars Williams er det især et af de tre ben, der er kilden til de PTSD-ramte veteraners problemer med fyrværkeri. 

“Det handler meget om det høje arousal-niveau, og at man er på vagt hele tiden. Det betyder, at man kan blive meget hurtigt forskrækket, og at man bruger rigtig meget energi på den forskrækkelse efterfølgende.” 

At PTSD-ramte bruger meget energi på forskrækkelsen, er noget som Lars Williams understreger flere gange. 

“Den energi de bruger på at høre et højt brag, kan være enormt drænende. De bliver helt enormt trætte i lang tid efter forskrækkelsen – mere end vi andre gør.” 

“Et bang er et bang” 

Når veteranerne er vendt hjem til Danmark, kunne det være nærliggende at tænke, at de slipper for brag, der minder om oplevelser fra deres udsendelser. 

Der skal dog ikke mere til end fyrværkeri i nytårsdagene, før traumatiske oplevelser bliver genoplevet, fortæller Lars Williams. 

“Der er et umiddelbart ubehag ved selve det, at der er en høj lyd. Meningsmæssigt vil der kunne drages paralleller til skud, der vil vække minder om ens udsendelse på en ubehagelig måde.” 

Forskellen på fyrværkeri på villavejene og skud og bomber i krigszoner er mindre, end man skulle tro. Det gør det vanskeligt for de PTSD-ramte veteraner at finde rundt i, fortæller Peter Hald, der er tidligere ingeniørofficer samt ph.d. og sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet. 

“Et bang er et bang, og en eksplosion er en eksplosion. Rent teknisk er forskellen ikke særlig stor. Hvis du er kodet til at tro, at et brag er en trussel mod dig, er det svært at skelne mellem fyrværkeri og eksplosioner.” 

Hjælp at hente for veteranerne 

Andy Christensen flygter ikke længere. Han har fået styr på sin PTSD, og han holder i år nytåret hjemme i parcelhuskvarteret. Men mange af hans kammerater med PTSD tager stadig væk, når nytåret nærmer sig. 

De har dog flere muligheder for hjælp i nytårsdagene. Forsvarets Veterancenter har på deres hjemmeside fem råd til en nytårsaften med PTSD. 

Derudover findes Veteranstøtten, som er en hotline, der er åben døgnet rundt. Her kan veteraner ringe for at få hjælp med deres udfordringer på telefonnummeret 80 60 80 30. 

Fra i år er det kun tilladt at fyre fyrværkeri af den 31. december og 1.  januar. Det vækker begejstring hos foreningen Danmarks Veteraner.

D. 15. december åbnede salget for fyrværkeri. Køberne skal i år vente lidt længere, før de må fyre de indkøbte raketter og batterier af. (Foto: Thomas Lykke Bundgaard)

Af Andreas Groes og Thomas Lykke Bundgaard 

For nogle veteraner med PTSD er fyrværkeri en årlig udfordring. Bragene fra fyrværkeri kan udløse angst og ubehagelige minder fra krigszoner. 

Da den nye lovændring, der indskrænker affyringsdagene til to, blev foreslået, var det blandt andet ifølge Erhvervsminister, Morten Bødskov, for at tage hensyn til tidligere udsendte. 

Glæde hos veteranerne 

Lovændringen er noget, der skaber glæde i foreningen Danmarks Veteraner. 

“Vi er tilfredse med lovændringen, og vi hilser den velkommen,” udtaler næstformand, Søren Knudsen. 

“Erfaringsmæssigt ved vi, at nogle veteraner i forbindelse med fyrværkeri udsættes for flashbacks til hændelser, de måtte have oplevet – ofte uden at kunne gøre andet end at se på.” 

Ønsker ikke et forbud 

Selvom lovændringen vækker begejstring hos Danmarks Veteraner, ønsker de ikke et komplet forbud for affyring af fyrværkeri. 

“Vi vil jo gerne hjælpe vores medlemmer, som er berørte af fyrværkeri, uden samtidigt at forhindre andre i at bevare traditionen.” 

Foreningen er ifølge Søren Knudsen glade for, at der bliver taget hensyn til alle Danmarks veteraner – også dem der ikke har udfordringer med fyrværkeri. 

“Veteraner der er berørt af det her, vil nok mene, at fyrværkeri mere eller mindre burde forbydes. Omvendt vil der også være et meget stort antal veteraner, som synes, at det er en meget god tradition, og at det er dejligt at fejre nytåret med fyrværkeri.” 

Retssag: En ”rigtig dårlig aften” blev ved retten i Horsens takseret til en betinget fængselsdom.

Af Thomas Lykke Bundgaard

Luften er tyk af stilhed i Retssal D denne fredag i oktober, da forsvarer og anklager hilser og udveksler et par ord. Kort tid efter træder dommeren ind, og sagen begynder. 

På anklagebænken sidder en 24-årig mand, der er tiltalt for vold begået på restauranten Pita King i Horsens en nat i marts. Han er åbenlyst påvirket af sagens alvor, og han forsøger at gemme sig i sin vinterjakke. Da han tager plads bag vidneskranken, vidner et rystende ben om en vis nervøsitet. 

Kunne ikke kende sig selv

Retssagen indledes med, at der bliver vist overvågningsmateriale fra Pita King. På videoen ses det, hvordan den 24-årige først langer gentagende gange ud efter en yngre mand, hvorefter han bliver smidt ud fra stedet. Retten ser videoen tre gange. 

Første gang holder den tiltalte hovedet oppe. Anden gang er blikket mindre fast. Tredje gang slår han blikket ned. 

Først er det forsvaren, der stiller spørgsmål. Den tiltalte bliver spurgt, om han genkender stedet, hvortil han svarer, at det gør han. Derefter bliver han spurgt, om han kan kende sig selv, hvortil han svarer, at det kan han ikke.

”En rigtig dårlig aften”

Under vidneforklaringen understreger den tiltalte flere gange, at han, ifølge ham selv, ikke var sig selv den aften i marts. Han fortæller, at hans kæreste var gået fra ham tidligere på dagen, og at han derfor tog i byen med sine venner for at glemme det. 

”Jeg blev meget, meget fuld, og det var alt i alt en rigtig dårlig aften. Fra tidligt på aftenen kan jeg ikke huske noget, før jeg vågnede i min seng næste morgen.”

Da anklageren får lov til at udspørge den 24-årige, bekræfter han, at det, retten blev vist på overvågningen fra Pita King, fandt sted. Dog var der ifølge den tiltalte kun tale om ”tjat” og ikke slag.

Ikke nok til frifindelse

Retten konkluderede, at videoovervågningen fra Pita King var tydeligt bevis for, at den 24-årige havde begået vold. Dette blev også anerkendt af den tiltaltes forsvarer. Slagene blev vurderet til at være strafbare slag og ikke “tjat”.

Dog forsøgte forsvareren alligevel at foreslå, at den 24-årige skulle frikendes, da han ”på gerningstiden var utilregnelig.” I særlige tilfælde kan dette nemlig føre til frifindelse på baggrund af en særlig paragraf i straffeloven. Dommeren vurderede dog, at der stadig var tale om slag, der ikke kunne forsvares på den baggrund.

Den 24-årige mand blev af byretten i Horsens idømt 40 dages betinget fængselsstraf og 60 timers samfundstjeneste. Både forsvareren og anklagemyndigheden udtaler, at de ikke ønsker at anke dommen.

Den positive udvikling i andelen af kvindelige iværksættere er vendt, og ifølge ekspert er vi tilbage til et niveau, der desværre ligger langt under de lande, vi normalt sammenligner os med.

Af Thomas Lykke Bundgaard

De seneste år er der kommet flere og flere kvindelige iværksættere til. Indtil nu. En ny rapport fra Dansk Erhverv viser, at udviklingen i andelen af kvindelige iværksættere er vendt.

Det er dog ikke noget, der vækker bekymring hos professor i iværksætteri på Aalborg University Business School, Michael S. Dahl. Ifølge ham er ændringerne så små, at der blot er tale om en tilbagevenden til normalen. Vi har dog et større problem, der dukker op, når vi sammenligner os med andre lande.

”Udviklingen fra 2023 til 2024 er ikke så katastrofal. Men at vi er blandt de OECD-lande, der har færrest nye kvindelige iværksættere i forhold til mændene, det er bekymrende.”

En strukturel udfordring

Det er svært for Michael S. Dahl at pege på en enkelt årsag til, hvorfor vi halter efter, når det kommer til kvindelige iværksættere. Han mener, at der er tale om mere strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedet, og hvad vi finder interessant – herunder en karriere som iværksætter.

”Vi har nogle fordomme om, hvad det kræver at blive iværksætter, som gør, at kvinder træffer andre valg. Der skal vi have aflivet nogle misforståelser, så vi ikke misser virksomheder, der kunne have klaret sig rigtig godt.”

Klavs Hjort, ansvarlig for Danske Bank Growth, peger ligesom Michael S. Dahl på strukturelle udfordringer. Han mener, at en negativ bias imod kvindelige iværksættere i iværksættermiljøet bærer skylden.

”Der er grund til bekymring, så længe der er en bias. Det har ikke noget at gøre med udviklingen år for år. Det er mere, at vi har et problem, der ikke er blevet løst endnu.”

Nye initiativer skal vende udviklingen igen

Selvom Michael S. Dahl og Klavs Hjort er bekymrede, henviser de begge til nye initiativer, der har potentiale til at ændre den strukturelle udfordring. Initiativer som Female Invest der blev oprettet som ”en reaktion på manglende adgang til finansiel viden målrettet kvinder.”

Derudover findes også initiativer som Diversity Commitment, der er en platform, som opfordrer investorer og organisationer til at forpligte sig til målbare handlinger, der øger kønsbalance og mangfoldighed blandt iværksættere.